Delebilsordningen WEMOOV giver byens beboere mulighed for at reservere og leje en bil online, hente den på sin faste plads i Nye og aflevere den samme sted igen, når turen er slut. Det er også muligt at leje en trailer og el-ladcykel.
Grøn mobilitet et centralt fokuspunkt i udviklingen af NYE. Den overordnede trafikale målsætning for NYE er at udvikle en by, der gennem et nærhedsprincip tilskynder brugen af alternative transportformer i form af kollektiv trafik – herunder Letbanen, delebiler, bus, cykel og gang, for dermed at mindske udledningen af drivhusgasser. WEMOOV er blevet til, som et led i udviklingen og tilblivelsen af byen Nye og strategien for grøn mobilitet.
Vi ønsker at gøre den lette trafik til det nemme alternativ, så Nye bliver så bil-fri som muligt. Derfor arbejdes der på alle fronter for at skabe de bedste rammer for kollektiv trafik, delebiler og optimale forhold for cyklister. I Nye har man et ønske om at skabe de bedst mulige forhold for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. At leje og dele bil er blot én af de løsninger som er oplagt, nu hvor Nye har egen delebilsordning.
Ved at dele bil, er man med til at nedbringe trængsel på vejene, fremme grøn mobilitet og samtidig give borgerne i Nye den økonomiske fordel ved kun at have én eller måske slet ingen bil.
Læs mere om WEMOOV på www.wemoov.dk