Vidste du, at der rent faktisk har boet mennesker i NYE i over 10.000 år? Moesgaard Museum (MOMU) står for udgravninger i området og har fundet interessante fund som en 5.300 år gammel stenøkse, spor fra jernalderhuse og pilespidser fra den sene istid.

Udgravning i Nye

Det var rimeligt opsigtsvækkende at gå fra, hvad man troede “kun” var fund fra Jernalderen, der er ca. 2.500 år gamle, til at gøre fund, der er mere end 10.000 år gamle.

Der er blandt andet fundet rensdyrgevir, horn fra uroksen og en stump af Elggevir. Disse fund er med til at datere det tidlige tidspunkt. Moesgaard fortæller, at rensdyret forsvandt fra Danmark for 10.000 år siden. Fund af knogler og flint viser, at der er mennesker indblandet.  Der har altså boet mennesker her i Nye siden den sene istid.

Spor fra Jernalderhuse

Der er dukket de første jernalderhuse op i Nye. Indtil videre er det blevet til to-tre huse to forskellige steder i udgravningen. Stolpesporerne er malet op for anskuelighedens skyld. Det er kun sporene efter nedgravede stolper, der er bevarede. Husene er næsten altid orienterede øst-vest.

Det ene består af fire sæt tagbærende stolper og to modstillede indgange, og er et helt typisk hus fra en tidlige del af jernalderen, nok et sted mellem 400 og 200 f.Kr.

Vægge er aldrig bevarede, så de må have været fremstillede af et let materiale, der ikke efterlader sig synlige spor, nok lerklinet fletværk. Taget har været båret af de otte stolper i midten af huset, og har vel sagtens været af strå.

Huset er typisk for perioden ret kort, næppe længere end 10 meter og ca. 4,5 meter bredt. Der har været stald i østenden (nærmest kameraet) og menneskelig beboelse i vest. Det andet hus næsten henne ved den vestlige mose er for så vidt af nøjagtig samme type, blot er det længere 12-14 meter og består af seks sæt tagbærende stolper.

Huset har fået et ekstra sæt i hver ende, altså er der blevet plads til flere husdyr i stalden, og fra meget velbevarede huse ved vi, at de vestligste rum i beboelsesenden var indrettet som forrådsrum. Huset er med de seks sæt stolper lidt yngre end det korte hus, nok sidste århundrede før Kr.

Tekst og billeder af Rasmus Birch Iversen

Dronevideo over Nye

Jens Thaysen fra Århus Stiftstidende har lavet en dronevideo over Nye. Videoen viser omfanget af Moesgaards Museums udgravninger. Læs hele artiklen her

Unik grønstensøkse fundet

Grønstensøkse: Foto taget af Moesgaard Museum

Moesgaard Museum er ansvarlig for udgravninger og arkæologiske undersøgelser af området i og omkring Nye, hver gang et nyt byggeri påtænkes.

Der er gjort flere væsentlige fund af fortidsminder fra Jernalderen og helt tilbage fra den sene istid, og nu har arkæologer fundet en usædvanlig grønstensøkse i en lille mose 60 meter nordøst for en bakketop, hvor stendyssen ‘Hundehøj’ har ligget.

Ifølge museet er der tale om en ceremoniøkse, der måske kan være brugt som en offergave til solguden.

Læs artiklen her: Arkæologer jubler: Unik økse fundet i Nye

Moesgård Museum har også fundet en 5.300 år gammel stenøkse fra bondestenalderen = yngre stenalder.

Boplads fra jægerstenalderen

MOMU stod for at undersøge en lille højtliggende boplads fra jægerstenalderens Maglemosekultur fra 9 – 10.000 år siden.

Der er fundet en lille koncentration af flintaffald, flækkeblokke og flintredskaber. Ud over ca. 20 pilespidser består redskabsinventaret af blot et par skrabere, et par stikler og en flintkniv.

Fundsituation, fundspredning og -sammensætning tegner et klart billede og viser, at der er tale om en lille, kortvarigt benyttet jagtstation.

På samme høj, hvor jægerne bosatte sig i det 8. årtusinde f.Kr. har bondestenalderens bønder i 4. årtusinde f.Kr. opført en stendysse. Det er et stenbygget kammer, der af de tidlige bønder har været benyttet til begravelser og rituelle henlæggelser. Med sin højtliggende placering har den synet monumentalt i landskabet. Dyssen er ødelagt og fjernet i sidste halvdel af 1800-tallet, men er fra arkæologiske optegnelser kendt under navnet ”Hundehøj”.

Nær ved dyssen fandt MOMU et aktivitetslag med keramik og redskaber i flint og bjergart, der er samtidig med dyssen og tegner et billede af dyssen i et aktivt kulturlandskab i tiden ca. 3.400 -3.200 f.Kr.

Også i en lavning neden for dyssen er der gjort samtidige fund i form af en fornem offerøkse i bjergart nedlagt i tørven.

Endelig er der i området også spor fra senere perioder af bondestenalderen, ca. 2.400 – 1.800 f.Kr, som viser fortsat aktivitet og bosættelse i området.

Tørvegrave i slugten

Arkæologerne har udgravet en lille mose i slugten syd for det Nye. 25 større og mindre nedgravninger gennem mosens tørv vidner om, at jernalderens bønder har gravet efter tørv til brændsel i mosen.

De fleste huller er gravet, hvor mosens dybde er størst og tørvelaget er tykkest, men selv her har udbyttet været lavt. Der er tale om æltetørv, der også kendes fra historiske tid. Det ses ved, at tørvelaget er gennembrudt, og man har gravet ned i den våde underliggende gytje, hvor tørven er blevet æltet i de vandfyldte huller og derefter er blevet formet og tørret.

Processen kendes også fra historisk tid. Når arkæologerne ved at tørvegravene ved Nye stammer fra jernalderen skyldes det, at jernalderens mennesker ofrede genstande i de efterladte tørvehuller, velsagtens en kvittering for den opgravede tørv. Der er fundet potteskår, dyreknogler, genstande af flint og især mange sten i tørvehullerne.